OFFENTLIGGØRELSE AF DET ENDELIGE RESULTAT FOR FREUDENBERGS OFFENTLIGE OVERTAGELSESTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I NILFISK HOLDING A/S
13. april 2026
I overensstemmelse med overtagelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1 meddelte Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH (“Freudenberg” eller “tilbudsgiveren”) den 11. december 2025, at Freudenberg ville fremsætte et frivilligt offentligt overtagelsestilbud om at erhverve alle aktier i Nilfisk Holding A/S (“Nilfisk”) (“Tilbuddet”), med undtagelse af Nilfisks egne aktier, til en kontant pris på DKK 140 pr. aktie, hvilket værdiansætter den samlede udstedte aktiekapital i Nilfisk til ca. DKK 3,80 mia. / EUR 508 mio.
Freudenberg offentliggjorde den 7. januar 2026 tilbudsdokumentet vedrørende Tilbuddet (“Tilbudsdokumentet”), som godkendt af Finanstilsynet i overensstemmelse med overtagelsesbekendtgørelsens § 11. Den 19. februar 2026 offentliggjorde Tilbudsgiver et tillæg til Tilbudsdokumentet (“Tillægget”), hvorefter tilbudsperioden blev forlænget til den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST) for at give yderligere tid til at opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Tilbudsperioden udløb den 8. april 2026 klokken 23:59 (CEST), og Freudenberg offentliggjorde den 9. april 2026 det foreløbige resultat af Tilbuddet i henhold til overtagelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3. Det foreløbige resultat af Tilbuddet indikerede, at Freudenberg havde modtaget accepter svarende til 94,47 procent af den samlede selskabskapital og stemmerettighederne i Nilfisk, eksklusive Nilfisks beholdning af egne aktier.
Det endelige resultat
I henhold til overtagelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3 offentliggør Freudenberg hermed det endelige resultat af Tilbuddet.
Den endelige optælling af accepter viser, at Freudenberg har modtaget accepter for 25.626.161 aktier svarende til 94,47 procent af selskabskapitalen og de tilknyttede stemmerettigheder i Nilfisk, eksklusive Nilfisks beholdning af 243 egne aktier.
Alle nødvendige myndighedsgodkendelser er opnået, og den endelige opgørelse af accepter bekræfter, at Minimumsbetingelsen for Accept (som defineret i tilbudsdokumentet) ligeledes er opfyldt. Freudenberg anser derfor alle betingelser for gennemførelse af Tilbuddet som værende opfyldt og har til hensigt at gennemføre Tilbuddet på de vilkår og betingelser, der er fastsat i Tilbudsdokumentet.
Vedhæftet fil
Legal Disclaimer:
EIN Presswire provides this news content "as is" without warranty of any kind. We do not accept any responsibility or liability for the accuracy, content, images, videos, licenses, completeness, legality, or reliability of the information contained in this article. If you have any complaints or copyright issues related to this article, kindly contact the author above.